torsdag den 4. juli 2013

Sommer i naturen

Siden jeg sidst har blogget, er det blevet til 2 fisketure. En enkelt ved Guldager Sø, og en enkelt ved boller sø. Guldager kastede ikke noget af sig- bortset fra Daniels studenterbrød:-)
Apropos studenterbrød Tjek den her: http://www.youtube.com/watch?v=l7wA82EzGjA
Boller sø gav en okay fin Aborre, men ikke det store.


Guldager sø er for mig lige med total afslapning. Der var en del aktivitet midt i søen, og vi er ret sikre på, at det er et par regnbuer, der stadig er tilbage, fra den gang, hvor de blev sat ud. Overvejer kraftigt, at tage flyderingen ud med fluestangen, eller spinnestangen med flue og bombarda- nedkæmpes skal de, og i fryseren med de skide tamfisk:-)
  Har brugt en del tid i naturen, udover fiskeriet, på det sidste. Hyldeblomster saft og bålhygge med drengene samt bare at ligge i skovbunden, og lytte til fuglene og skovens lyde, har her stjålet overskrifterne.
  Efter selv at have fisket i mange år, er glæden ved at se andre, fange sine første fisk, blevet meget større. Specielt efter jeg selv har fået børn, er det fedt at se glæden når nogen fanger deres første fisk:-) Overvejer derfor at lave en underside til bloggen, kun om fiskeri efter forskellige arter- helt fra bunden. Kunne være dejligt at kunne åbne øjnene for andre. Kan jeg plante bare et "lystfisker-frø", er det umagen værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar