fredag den 25. juli 2014

New kids on the blog!

Havde gennem længere tid snakket med min kusine, om en fisketur i Put and Take. Hendes mand og hendes to sønner, fisker fra tid til anden, og har stor succes med store fredfisk, samt gedder. De havde dog haft problemer med at narre ørrederne, og jeg havde været flink til at mms´se hende hver gang jeg havde haft heldet med mig efter disse. Det kunne jeg så få lov at stå til måls for i dag, da hun sammen med sin familie, havde taget turen fra det midtjyske, og op til Dvergetved Søpark, for at fiske med mig og tøsen fra morgenstunden. Sidst jeg var i fiskepark, kogte vandet nærmest, og fiskene hang med ryggen i overfladen. Det samme viste sig desværre i dag. Rigtig mange fisk gik i det iltfattige vand, og det selvom der to steder i parken, er pumper til ilt. Derfor var mit hovmod så småt begyndt at stå for fald, da vi efter 2 timer kun havde taget to dovne fisk, der var kommet for tæt på kanten, og endte deres dage i et fangstnet- ingen brug af fiskestang. Ikke ligefrem noget jeg som "vært" i en nordjysk fiskepark, kunne være særlig stolt af. Heldigvis blev en grim fremtidig mobning, afværget i de sidste 45 min.
Vi gik til børnesøen, og efter kort tid, kunne tøsen lande en lille fin ørred, på powerbait på bunden. Efterfølgende blev der en fisk til hver af min kusine´s to drenge i samme sø, begge fisk faldt også for den hvide bait. Så pludselig kunne jeg alligevel spille langhåret, da vi gik op mod bilerne, og hver af ungerne havde haft kryds på klingen. "Alle børnene kunne fangede fisk, undtagen Pia- hun burde holde sig til at gå Lucia":-) Håber på en hyggelig tur en anden gang- sidste tur vi var på sammen, var  for 15 år siden, så næste gang er jeg nok fyldt de 48;-)

lørdag den 19. juli 2014

Sølvtøj fra Ry å!

Daniel og jeg lavede en løs aftale i løbet af ugen, om at vi skulle fiske Lørdag. Egentlig havde vi planer med hans båd, men jeg havde faktisk gået og tænkt på, at jeg også var lidt tændt på fiskeri efter Bækørreder/Havørreder, da en sms tikkede ind, med præcis det samme forslag fra Daniel. Så derfor blev det den vej pilen pegede.
 Daniels svigerfar havde haft stort held med et par fine havørreder i Ry å, så vi havde erhvervet os et dagskort til denne (som med ret stor sandsynlighed bliver et årskort fra årsskiftet.) Vi havde før i tiden fisket rigtigt meget i Uggerby å, og også været medlem af foreningen, men denne å virker meget anderledes, på flere niveauer. Fiskeriet er mere givende, åen anderledes dyb og bred, og foreningen virker mere åben, i forhold til tips og gode råd. Da vi ankom til det udvalgte sted, blev vi enige om, at én af os gik et stykke opstrøms og fiskede ned mod hvor vi startede, og én fiskede opstrøms fra startstedet, så vi på et tidspunkt ville mødes. Daniel ville gå et stykke op og fiske ned mod mig, men da han var i shorts, og brændenælderne var meget høje, vendte han hurtigt om, og jeg begav mig ud på en lille vandretur, i det smukke sommer-morgenvejr ved lille vildmose. Der var langt ned fra kanten af åen, og ned til selve vandet, så det var lidt svært at komme til at kaste den bronzefarvede mepps 3 spinner, med røde prikker ud i åen. Da jeg havde gået et stykke tid, kom jeg vil en mark, hvor kanten var knap så høj. Åen var godt dyb her, så det virkede som et fint sted at starte. Efter ca. 5 kast, blev linen pludselig slap et kort sekund, for derefter at styre mod bunden.
Jeg kunne hurtigt mærke, at der var noget i den anden ende, der mente det her seriøst. Jeg forsøgte at tvinge den op til overfladen, så jeg kunne se hvad jeg havde med at gøre. En mørk ryg, med en lys brun side, viste sig som en silhuet i dybet. Hvad der også viste sig, var det meste af min spinner, fra dens mund, og selvom jeg kun fik et hurtigt glimt af den, kunne jeg se, at denne fight ikke skulle være for lang, for den var kroget yderligt. Efter at have taget et par udløb, fik jeg presset dens hoved ovenvande, og fik den nettet. Da jeg trak nettet op af skrænten, faldt meepsen ud af munden på den. Så det var fem minutter i tolv, jeg fik den på land. Sidst jeg fik en havørred, var i 2006, så her 8 år efter, kan jeg pludselig huske, hvorfor jeg fiskede meget efter dem, før i tiden. Jeg ringede til Daniel, og han kom hurtigt og tog et billede af undertegnede med dyret, og vi fik den vejet og målt- 2,2 kg, og 58 cm vejede madammen. Ikke noget der brød lydmuren, men jeg var mere end tilfreds! 



Vi fiskede videre, men mit fokus skred lidt. Jeg var flere gange tilbage og se på den, og der gik en halv times tid, før min koncentrationn var helt tilbage på fiskeriet. Mens jeg gik og fiskede, kom jeg til at tænke på et digt, som jeg synes rigtig godt om, om som passede perfekt til hvordan jeg gik og havde det lige nu:
Dage som denne
Der ´ dage, hvor alting er tonet i gråt,
hvor solen slet ikke er fremme,
og dage hvor livet er meningsløst hårdt,
og så ´ der dage som denne.

Der ´ strømme af dage, der glider forbi
helt uden at sætte et minde,
og dage vi kun står igennem fordi,
vi husker dage som denne.

I dag var vi ude, da natten forsvandt,
og solen forvandlede landet.
I dag var det fred og venskab, der vandt,
mens krig og had blev forbandet.

Der ´ strømme af dage, der glider forbi
helt uden at sætte et minde,
og dage vi kun står igennem fordi,
vi husker dage som denne.

Daniel fik en mindre aborre på spin, og mistede en fin bækørred på orm.
Da klokken var ca.11, blev vi enige om at køre ud, og se hvad den mindre Nørre Å, var for en størrelse. Her var meget svært at komme til, men Daniel fik et par tilbud på orm, og jeg på flydende Rapala wobler, uden det blev til noget seriøst. En super dag sluttede omkring kl.12.30. Vi har med garanti ikke fisket her for sidste gang!

torsdag den 17. juli 2014

3 x 0-tur

Dagen efter vi fik 20 makreller, var vi på pletten igen næste formiddag. Men her var fiskene som sunket i jorden. Efter et par timer tog vi hjem. Men hen af eftermiddagen, gik smsérne i gang.. Ingen af os følte os færdige for i dag. En hul fornemmelse var i kroppen efter gårdsdagens tur. Derfor gik turen tilbage til Frederikshavn ved 20 tiden, men igen var der ingen gevinst. Hverken i havnen, eller på molen. Og bortset lidt brokkeri fra konen, over at jeg kom hjem efter midnat, fik vi intet ud af denne tur.
I dag var jeg så i Poulstrup ørredfiskeri med tøsen, her var sjældent set mange fisk. Men ingen ville hugge- tror de gik og smovsere hundestejlere. Men langt størstedelen gik og snappede luft i det iltfattige vand.
Daniel havde meget stort held med bækørreder i går, og kan mærke en glød er tændt i den retning. Har et par hemmelige stedet, fra før i tiden, der skal prøves af inden længe.

søndag den 13. juli 2014

Makreller og Nordeuropas største torsk!

Rygterne ramte mine øre i går. Makrellerne var ankommet til Frederikshavn! Så Daniel og jeg droppede detektoren, og tog ind i havnebassinet, i blæst og øs regnvejr! Havde hørt de tog en del på prop med sildestykker, mens Daniel startede med alm. makrelforfang. Jeg måtte snart kapitulere, da Mr. Toole, hev fisk i land, mens jeg havde problemer med proppen i vinden. 20 Makrel blev det til i alt, den største på flotte 40 cm! Desværre ikke fanget af undertegnede, og nok den største jeg har set til dato. Den kvikke læser vil nok tænke.. Hvad med torsken?! Ja, den kom af sig selv.. Hver havn har én.. nogen flere.. En gammel knark, der kommer og kloger sig på fiskeriet, og selvom spanden er fuld af fisk, ved de lige præcis hvordan de bedste metoder til fiskeriet er. Jeg luskede væk, da Daniel blev overfaldet af en af disse i dag.. Som en nypillet klistret bussemand, der bare ikke vil slippe fingeren, belærte denne tumpe os i 20 min.. Og selvom vi ikke svarede, blev han ved. Men han skal da have tak for, at regnen ikke var det største irritationsmomen i de 20 minutter:-)