mandag den 2. december 2013

Dagen før den første låge i årets julekalender skulle åbnes, havde jeg arbejdsweekend. Mellem fodringerne havde jeg planlagt en tur til møllerne i Frederikshavn efter flade. Jeg havde taget waders med, så jeg kunne hoppe i vandet, og klatre op på møllen og fiske.
Da jeg nåede derud, var broen imidlertid slået ned, så jeg-som en anden royal- lige så stille og rolig, kunne gå tørfodet over på møllen.
Klokken var omkring 9, og solen stod med smukke striber ned i havet. Vejret var generelt meget mildt.


Havde været oppe at købe frosne sandorm, så var lidt spændt på, om det duede. Fiskede et stykke tid uden held, og begyndte derefter at hale en smule ind ca. hver 5. minut. Da fladfisk faktisk er en nysgerrig fisk, har dette lille trick før fået dem til at hugge. Det var også tilfældet denne dag. Havde en del hug, men fik kun en flad på land. En Rødspætte på 32 cm, så en rigtig fin fisk, der dagen efter endte sine dage, på en skive fra Kohberg, med Remulade på ryggen:-)

søndag den 24. november 2013

Da Jorden så småt er begyndt at fryse, gik jeg ned i garagen for at se om jeg ikke godt nok stadig ejede en fiskestang. Det gjorde jeg- så af sted mod havet efter de flade sammen med Jensen og Pedersen. Pedersen sørgede for agnen, mens Jensen lavede kaffe, og undertegnede havde middagsmaden og stormkøkkenet med.

 
 
Der gik en time før Daniel overhovedet fik snøren i vandet, og da vores faste leverandør af børsteorm, havde meldt pas, måtte vi ty til sildefiletter.. De har før vist deres værd på disse kanter, men er så absolut ikke nummer 1! Vandet var grumset, og snakken gik, så fiskeriet var ikke synderligt effektivt. Daniel gav komforten et hak opad, ved at medbringe Hindbærsnitter, Morten gav den et ekstra pift med bland-selv slik,- det blev så skyllet ned med mit medbragte gløgg.. Med andre ord- vi sprang komfort-rammen. Dagens fangst var ganske beskeden.. En søstjerne..

 

 

 
 

 

lørdag den 21. september 2013

Havde taget tøsen med til Dvergdved fiskepark, fordi hun gerne ville forsøge at fange en regnbueørred. Hun øvede sig at kaste ud, og fik ved denne lejlighed krogen til at lave en flænge i fingeren, hvilket gjorde at humøret i de næste minutter var ganske dårligt! Heldigvis blev vi reddet af fiskeriet. Vi havde startet med Powerbait på den ene stang, og "Slowfish" på den anden. Sidstnævnte skal godt nok snart til at vise sit værd! Har fået det anbefalet, men har ikke fanget en skid på det endnu! Havde skiftet powerbaiten ud med en regnorm, og da der er skaller i søen, blev jeg ikke voldsomt oprevet, da proppen rørte på sig. Men måden den få sekunder efter gik under på, indikerede, at det var en større fisk. Jeg gav derefter et solidt modryk, og overlod så resten til tøsen. Det var en rigtig flot Guldregnbueørred, hele finder, god kondition, og den gav hende kamp til stregen. Heldigvis, nåede jeg lige at stile slirebremsen lidt, mens hun kæmpede med den. Efter et stykke tid, hvor jeg havde forsøgt at nette den to gange, fik jeg den endelig i nettet. En flot fisk på 52 cm, og 2,2 kg. Ikke dårligt som den først fangede regnbueørred. Hun var da heller ikke til hverken at hugge eller stikke i bagefter, som det ses på billedet. Ser man på farverne, er det også en rigtig prinsessefisk.
 
Lidt efter fik vi de obligatoriske pølser på stormkøkkenet. Fiskene ville ikke det store. Men vi fik hvad vi kom efter. Isabells første regnbueørred:-)
 
 
 
At der ikke er sket det store på bloggen det sidste stykke tid, skyldes at noget har skubbet fiskeriet lidt til side. Har nemlig erhvervet mig en metaldetektor, og den er meget hård ved min fritid:-)
Var for ca. 14 dage siden, en tur i svanelunden med Daniel og ungerne, for at fylde lidt skaller i fryseren til vinteren. Tøserne hyggede sig. De er efterhånden blevet så store, at de to ældste selv kan kaste ud, og rulle ind når der er bid. Så super hyggelig tur:-)
På billedet er tøserne ved at fange de levende skaller i spanden:-)

lørdag den 31. august 2013

Havde besluttet mig for at tage en tur i fiskepark her til morgen, da ungerne skulle på ferie hos mine forældre. Valget faldt på Dvergtved- det er klart min foretrukne fiskepark. Der er ikke for mange mennesker, og altid fisk nok. Det var også tilfældet idag, men de var svære at få i hugget. Forsøgte med slowfish, små stripperlink, lille möra silda, små meppsspindere, og bombarda og flue, men det var ikke lige opskriften idag. Forsøgte så med powerbait på bunden, og det gav også et par forsigtige hug, men ikke noget der kunne give fisk. Forsøgte mig så med orm, og det gav en enkelt ørred. Det skal siges, at da jeg var halvvejs gennem fiskeriet, ankom 80(!) fiskere, fra dansk metal, der havde lejet sig ind denne dag. Overvejer lidt at tage derud i morgen igen, for der er sat fisk ud efter at alle disse mennesker skulle komme, så søen er godt fuld af gode fisk!! Men 9 m/s og regn trækker lidt i den forkerte retning...

lørdag den 24. august 2013

Moletur og hygge med ungerne.

Havde fri Fredag, og tog ned på molen i Frederikshavn, da jeg havde hørt at makrellerne var kommet til Sæby (og derfor også burde være i Frederikshavn). Der var ikke noget held, og mens jeg stod og fiskede, fortrød jeg, at jeg ikke var taget op til Brasholt dagen inden, efter en røvfuld Børsteorm. De flade er nu engang mine foretrukne ved havet! Havde taget min lånte våddragt med, og snorklede lidt efterfølgende. Igen uden det store held, så tror jeg aflevere den våddragt tilbage.

Lørdag skulle konen holde fødselsdag, så mens hun gjorde rent, tog jeg ungerne med en tur til boller sø, med en smule regnorm og lidt majs. Sønnike fangede to skaller, mens Isabell fangede en. Dog var denne den største jeg har set fanget dernede. Der var igen en del østeuropæere der fiskede ved søen. Dette er bekymrende- dels fordi de tager alle Gedderne med hjem. Dette er jo ikke i sig selv ulovligt, men blot imod min holdning til fiskeriet. Men da jeg tvivler meget stærkt på, at disse mennesker har et statstegn, er det blot endnu mere trist, at de står og ødelægger et så fint fiskevand!Søen er ikke tilgroet i år, men der er meget langt mellem gedderne, i forhold til starten af året. Håber det er varmen, og ikke overfiskeri, der er årsag til dette.



søndag den 11. august 2013

Fiskeri og dykning

Har cyklet og løbet en del på det sidste, så fiskeriet har været sat lidt i skammekrogen:-) Var dog en tur med Daniel ved boller sø i midtugen. Det gav ikke det store, men et par gutter der fiskede, fik en flot stor ål på skalle, som de lige så flot satte ud igen. Vejret var fint, og afslapningen i top:-)
Lørdag var jeg en tur i Frederikshavn med Morten efter flade.
Vi fik en lille genudsætter, og en skrubbe på 28. Vi ville også snorkle, for vi havde set i tv, at der var nogle der fangede flade med hænderne. Vejret var pisse koldt, så derfor blev det ikke så længe- men våddragt skal erhverves, og så forsøger vi igen:-)
Når jeg skriver om ture i naturen, er der en meget kær ven, der altid har stået ved min side, hver dag møder mig med glæde og helt og aldeles er et fantastisk væsen. Hun følger mig altid i naturen, og elsker den lige så højt som jeg. Derfor skal hun SELVFØLGELIG være  på denne blog..






 Jo mere jeg lærer mennesker at kende, desto mere holder jeg af hunde.
Staél, Madame de

torsdag den 1. august 2013

Indfriet væddemål

Min kammerat "Kesse" og jeg, havde for år siden for vane, at æde så meget som muligt til familiekomsammener. En dag hvor jeg havde ædt som et svin, og var ved at springe i luften , sagde kesse (som aldrig har fisket)- "Hvis du kan æde en hotdog mere, tager jeg med dig ud og fiske". Den udfordring lod jeg ikke gå fra mig, og hotdoggen gled ned, med stor besvær. Det er ca. 3 år siden, og jeg har med jævne mellemrum stukket til ham. Da vi besøgte dem Lørdag, blev vi enige om, at i denne uge, skulle vi finde en dag, hvor vi kunne gøre ham "gældfri". Det blev så i aftes. Han skulle sige hvad han helst ville fange, og jeg skulle så forsøge at finde et sted hvor vi kunne fange det. Han ville gerne fange flade, så mit valg faldt på stenene i Frederikshavn. Vinden var desværre i sydvest, så der var desværre en del blæst. Vi fik en lille spætte, men efter ca. 1½ time, rykkede vi ind på molen, for at få lidt læ, og forhåbentlig lidt fisk. Der bed en smule mere, og efter et stykke tid, fik han en lille ålekvabbe. Men vi manglede stadig en fisk, som han kunne få med hjem.. Da klokken var godt 22.00, blev vi enige om, at det måtte være det for idag. Da vi ville rulle stagerne ind, var der bid på den ene, og Kesse fik en skrubbe der lige kunne kysse de 27 cm på målebåndet:-)





onsdag den 31. juli 2013

Anne II

Så blev Anne II sendt på sin jomfrurejse. Var med Daniel og hans svigerfar på havet i hans Jolle for første gang i dag. Vi fik en del Makreller, en hornfisk, en skrubbe og nogle Fjæsinger. Troede egentlig sidstnævnte var smuttet, men der tog jeg så fejl. Der var en del vind, men da den kom fra vest, var det ikke uudholdeligt. Vi drev dog en del, hvilket gav både fordele og ulemper. Fordelene var, at vi fik affisket et større areal, og derved lettere kunne ramme makrelstimen. Ulempen var, at der var fralandsvind, og vi dermed drev hurtigt til havs. Da vi drev ud, skiftede jeg til bundrig og børsteorm, og det fangede jeg så en hornfisk og to makreller på??!! Men en rigtig fin tur, hvor de fleste af makrellerne blev fanget ud for det røde molehovede. Skipperen så også selv tilfreds ud:-)
 

tirsdag den 30. juli 2013

Ålejagt

Var for nogle dage siden med Daniel ved stenene i Frederikshavn. Fik en lille sej, og Danielzan fik 2 små flade. Der blæste en del, hvilket gjorde det ret umuligt at fiske. Er vinden i syd/vest, er det ikke godt at fiske der! Der var vindstille i Tårs, men vindretningen gjorde fiskeriet svært... Og så var der en løsgående hund, der gjorde sig den ulejlighed, at pisse op af min fisketaske- af hjertet tak. Det var kun Daniel der så den gøre det- hvilket også er grunden til den stadig trækker vejret.

I går tog vi ud i en sø, hvor vi for 5-7 år siden tog nogle store ål. De udeblev i går, men Daniel fik en smule Suder og Karper, fanget på orm og Majs. Vi fiskede med små skallestykker, og der var flere gange hug på dem, men meget forsigtigt- og meget mystisk...!! Det er en mystisk sø- for Heroes of Might and Magic 3 fans- en rigtig "Hydra Pond"! Der er ikke Gedder og Aborre deri, så hvad der huggede er lidt en gåde.. Har på fornemmelsen, at det bliver efterforsket igen snarest!

onsdag den 24. juli 2013

Ferie med ungerne

Ferie!! Er ikke typen, der drøner af sted på ferie hver sommer. Kan bedst lide bare at slappe af herhjemme, og se hvad der byder sig fra dag til dag. Havde aftalt med ungerne at Marcus skulle med på fisketur Mandag, og Isabell Tirsdag.
Mandag havde jeg taget Marcus med til Boller sø. Havde tilpasset alderen/barnet lidt til fisketuren, og da Marcus er 3 og har krudt i røven, skal der helst ske noget. Derfor en orm i vandet, efter Aborre og skaller. De var noget sløje i sommervarmen, men vi fik da et par hug, og et par fisk:-) Han skulle dog ikke holde dem selv, men vi tog en Aborre med hjem, der havde slugt krogen- den kunne han godt bære hen og vise mor:-)

 
Mandag aften tog jeg til Frederikshavn, for at grave sandorm. 26 stk på 7 kvarter!! Skal satme have allieret mig, med nogle proffesionelle, for det er sku ikke godt nok! Havde en temmelig smadret ryg. Men mere end rigeligt til næste dags fiskeri..
Var Tirsdag af sted med tøsen. Isabell har set mig tage en del fladfisk med hjem fra Frederikshavn på det sidste, og da jeg spurgte hvad hun kunne tænke sig at fiske efter, faldt valget på disse. Vi startede ved stenene med Juice og en morgenkage. Jeg havde store forventninger, men klog af skade, er dette ofte farligt. Det eneste der bed, var krabberne, og mine forhåbninger om at tøsen skulle fange sin første fladfisk, begyndte at skrumpe. Vinden havde vendt til øst, og der blæste en del, så efter en halv time begyndte hun at snakke om om vi skulle hjem. Vi trak ind på molen, hvor jeg kunne regne ud, at træværnet mod havet, ville give læ til at fiske ind mod havnen. Det hjalp lidt på optimismen hos os begge, og der begyndte så småt at komme nogle småbid, og da jeg gav modruk på et af disse, kunne jeg mærke "kryds på klingen". Isabell halede den ind, og en meget stolt (fars) pige, kunne hale sin første spætte på land, på 29 cm.

 
 
 
Normalt spiser hun ikke fisk, men da denne blev lavet til fiskefilet, svømmede den gladeligt gennem halsen, og ned i maven- i selvskab med godt med Remulade ;-)
 

 
 
Næste uge har jeg ferie uden familien- det har Daniel også, så jeg er ret sikker på der vil blive lavet noget seriøst fiskeri i denne uge.
 
 

søndag den 14. juli 2013

Drama på stenene

Var Lørdag en tur i Frederikshavn, for at fiske fladfisk. Vi startede med at forsøge at grave vores egen sandorm.. Et meget stort arbejde, i forhold til udbyttet... 4 store orm, og et par små, blev det til. Men ud at dette fik vi 7 fladfisk på land, hvor 6 af dem holdt målet, så på det punkt, var det  fint:-) Vi kørte efterfølgende ned og købte nogle sandorm, så vi var klar til næste tur Søndag, hvor vi skulle mødes kl.05 hos Daniel.
 

 
 
Ville gerne have haft Jørgen Leth til at kommentere dagens fisketur, med sin lyriske malerpensel. Det var et drama med op og nedture. Lad os starte med det værste. Daniel ville gå de 10 meter hen til mig, over de store sten, hvor jeg sad, men i processen gled han, og slog hovedet ned i en af de store sten. Jeg sad og ventede på at der skulle komme et morsomt udbrud fra hans side, men det udeblev, og jeg måtte hen og se til manden, der var tydeligt groggy efter mødet med stenene. 15 Minutter senere, kunne vi heldigvis tage det hele med et smil, men hans klossethed kostede lidt mærker:-) Kan nu bryste sig med, at have fået "hovedet på blokken" ;-)


Efter dette lille drama, begyndte de flade at melde sin ankomst. Og vi fik en enkelt hver. Martin havde ved gårdsdagens biograftur, sagt at han ville kigge ned, og ved otte tiden ankom han med futsko og sodavand. Det var der også plads til, for Daniel havde netop stemplet ind i "den hemmelige klub" (yderligere beskrivelse af denne finder ikke plads, på denne sobre blok).
  Vi fandt ud af, at havde vi ikke haft hug i ca. 10 min, skulle vi lige køre et par gange på hjulet, og vente igen. Det tændte skrubberne og rødspætterne, og ofte gav det efterfølgende hug. Det blev til 15 stk, hvor af 13 holdt målet. Og for mig, var det helt perfekt, for jeg er ikke en mand der på nogen måde, ynder at spise det jeg fanger- desværre. Men lige netop fiskefiletter kan jeg lide, og det tilføre nu engang fiskeriet en ekstra dimension, at man kan spise det man fanger! Så selvom det tog et stykke tid at rense, flå og filetere fiskene, blev det gjort med et smil på læben. I aften står den så på fiskefiletter, og pigerne i huset har bebudet, at de ikke deltager i festmåltidet, så håber sønnike vil gøre mig selvskab:-) 6 skrubber blev givet til svigerforældrene, kørte ned til ungernes oldemor med nogle filetter, og gav ligeledes en  håndfuld til genboen. Kan ikke huske, at jeg nogensinde har oplevet så godt et fiskeri efter fladfisk. Skal uden tvivl snart ud efter dem igen!
(Hemmeligt fladfiskemøde) 

fredag den 12. juli 2013

Var på molen i Frederikshavn igår. Vi havde gjort vores forarbejde godt, og havde gået med net på det lave vand, og fanget en del af de fødeemner, som er omkring området. Hesterejer, muslinger, småfisk og små krabber. Men det store eventyr udeblev desværre, og det eneste der kom på land, var en makrel, som gik på et stykke sild fra fryseren. Havde dog et par hug på bobleflodet med sildestykke, så makrellerne har meldt deres ankomst:-)

søndag den 7. juli 2013

Bålmad

Har egentligt tænkt lidt over, at jeg måske skulle have indlemmet ture i naturen, på denne blog, da det også er noget jeg syntes er fucking fedt:-)
Bål, mad over bål, og et par pilsnere med gutterne, er da for fedt- eventuelt krydret med lidt kaneltobak i vandpiben- så køre bussen!

Var en tur ved Barholthytten i går, hvor vi lavede bål, gik på junglesti, og kørte på svævebane- og jo vi er 32, og hvad så;-)
Med mad over bål, er der selvfølgelig de klassiske snobrød, som vi også lavede i går. Og hvem har ikke prøvet at æde de alt for søde smeltede marsmellows mellem to mariekiks.
Men fatisk er det pisse et, at lave et udmærket måltid over bål.
Her er opskriften som jeg altid bruger til 2 personer.

Ingredienser:
Pastaskruer
1 Ds.flåede tomater
2-3 pølser eller en ds. cocktailpølser (kan udskiftes med alt muligt kød)
2 skrøllede gulerødder skåret i skiver.
½ Løg (er der grønsagsrester i køleskabet, f.eks. Majs, forårsløg, ananas, peberfrugt mm.- smid det i!)
½ tsk salt.
½ tsk. Balsamico,timian, eller oregano.
evt. en ds. kokosmælk.
vand.

Tag en foliebakke med låg.(en til 9 dl, passer til en ikke alt for sulten voksen).
Put ingredienserne i, og rør det rundt med en ske, så det er godt blandet. Det er meget vigtig at bakken kun er fyldt halvt op!

Fyld nu bakken op med vand, sæt låget på, og pak den godt ind i sølvpapir- like this.


 Når bålet er tændt, og der er godt gang i nogle store "kævler", bredes bålet lidt ud, så foliebakkerne kan stå i flammerne. Sæt maden ind i bålet, og vent 25 minutter. Det er meget vigtigt, at bakkerne står vandret i bålet, så væsken ikke løber ud af bakkerne, og ud i bålet, da maden ellers brænder fast.
Falder bålet sammen under bakkerne, skal de straks rejses op. (hav to pinde klar til at kunne rejse dem op med.)



Efter 25 minutter, tages de ud, og åbnes, og spises med ske- Bon appetit:)


Vi forsøgte som noget nyt, at lave stegt flæsk over bål i går. Det blev ikke som på panden, men er man til det bløde, og ikke det sprødstegte flæsk, er det ganske udmærket. Dog bliver sværen tæmmelig brændt, da det næsten skal holdes i flammerne for at blive stegt- husk salt.

torsdag den 4. juli 2013

Sommer i naturen

Siden jeg sidst har blogget, er det blevet til 2 fisketure. En enkelt ved Guldager Sø, og en enkelt ved boller sø. Guldager kastede ikke noget af sig- bortset fra Daniels studenterbrød:-)
Apropos studenterbrød Tjek den her: http://www.youtube.com/watch?v=l7wA82EzGjA
Boller sø gav en okay fin Aborre, men ikke det store.


Guldager sø er for mig lige med total afslapning. Der var en del aktivitet midt i søen, og vi er ret sikre på, at det er et par regnbuer, der stadig er tilbage, fra den gang, hvor de blev sat ud. Overvejer kraftigt, at tage flyderingen ud med fluestangen, eller spinnestangen med flue og bombarda- nedkæmpes skal de, og i fryseren med de skide tamfisk:-)
  Har brugt en del tid i naturen, udover fiskeriet, på det sidste. Hyldeblomster saft og bålhygge med drengene samt bare at ligge i skovbunden, og lytte til fuglene og skovens lyde, har her stjålet overskrifterne.
  Efter selv at have fisket i mange år, er glæden ved at se andre, fange sine første fisk, blevet meget større. Specielt efter jeg selv har fået børn, er det fedt at se glæden når nogen fanger deres første fisk:-) Overvejer derfor at lave en underside til bloggen, kun om fiskeri efter forskellige arter- helt fra bunden. Kunne være dejligt at kunne åbne øjnene for andre. Kan jeg plante bare et "lystfisker-frø", er det umagen værd.

onsdag den 26. juni 2013

Molesjov:-)

Som før nævnt, skulle vi til kysten, for at se om der kunne lokkes noget op fra dybet.
 
Lørdag aften, tog vi af sted, og fik en del Hornfisk. Jeg fiskede med bobleflåd og Sildestykker, hvilket var uhyre effektivt, når stimerne af Hornfisk var kystnære.

 
Daniel fiskede med aflange blink, og de gav både Horn, fjæsing og en "bifangst", i form af en smuk steelhead på 44 cm, i kanonform! Så min tese om, at man aldrig ved hvad man trækker op af havet, holdt stik:-)
 
Det gav blod på tanden, og dagen efter, trodsede vi ellementerne, og begav os ud på stenene i Frederikshavn. De var våde og glatte, og undertegnede formåede da også at skvatte på dem...!! Men Hornfiskene var i den grad i Hopla, så på den front var der ikke noget at klage over.
Tirsdag var vejret super, så vi forsøgte igen, det er med at smede mens jernet er varmt, for hornfiskene er her jo ikke for evigt- og de giver en hidsig fight, og hugger aggresivt. Men det har på disse tre ture vist, at når vejret er godt, var Hornfiskene ikke ved kysten, men når vinden og bygerne tog til, var de kun få meter fra land.


Tirsdag gav en del fjæsinger, og et par små Torsk til Daniel. Daniel havde fået konen til at bage "Futsko", så komforten var helt i top:-) Daniel har aflivet adskillige fjæsinger, men på denne tur, svarede de igen.. Jeg tager hans ord for, at det svier at blive stukket af sådan en satan..:-)


 
 

torsdag den 20. juni 2013

Klar til næste tur:-)

Adrenalinen fra dansen med "Madammen fra dybet", er efterhånden ved at have forladt kroppen. Har undersøgt hos fisk og fri, hvad fisken kunne banke barometeret op på, og det blev til en sølv-nål:-) Så den skal bestilles, når de får deres betalingsside op at køre igen.
I dag har jeg været ved at lave forfang. Nogle gange er man så forblændet af hvad man plejer, at man ikke ser de muligheder der ligger ligefor.
Jeg har altid købt forfang, men efter at have tabt med mange meter fisk, til Daniels hjemmelavede forfang, måtte jeg kapitulere, og kigge ham over skulderen.
Det er så simpelt som en trekrog, 0.60 line, og en svirvel-Bum! Tror simpelthen, at mange af gedderne i boller sø, har set så mange stålforfang efterhånden, at de har lugtet lunten. Var noget nervøs for, om det holdt til at en gedde smækkede sømkassen sammen om det. Men det bestod sin eksamen den anden dag:-)
 

 
 
 Søndag står den på kysttur. Altid fedt at fiske ved havet, man ved aldrig hvad man hiver med op:-) Håber på et par skrubber til mig og Daniel, eller måske et par horn. Makrellerne skulle også være på trapperne:-)
Det er dog ikke kun fiskeriet der er vigtig. Der er også den mest fantastiske udsigt fra Stenene i Frederikshavn. Fantastisk afstressende.
 

Daniel og jeg er også vældig enige om, at komforten er vigtig. Kage, gerne futsko, er en must have:-) Og ikke mindst caramel-kaffen:-) Fik den sidste bøtte i fakta, men man har da lov at håbe, at den ryger på hylderne igen. Ellers må vi prøve den med hasselnød:-) Men håber på noget stort søndag:-)

mandag den 17. juni 2013

D.16/6 var den dag jeg startede denne blog. Men det er nu ikke det, mine efterkommere vil blive historie-plaget med. Det er nok mere den efterfølgende fisketur, som de vil vende det hvide ud af øjnene over, når jeg tandløs sidder lugtende af gammelmands-pis i min rullestol, på bakkedahl plejehjem, og fortæller om netop denne fisketur for 25 gang i denne uge.
Jeg ankom til søen en halv time før Daniel. Jeg havde netop sluppet grebet, om halen på en lille 45 cm gedde i vandkanten, da jeg så ham i horisonten- heldigvis havde han husket sit fangstnet kunne jeg se,- mit eget har mildest talt overskredet sidste salgsdato!
Vi satte os til rette i campingstolene, hældte kaffen op, og gik i gang med sandkagen, mens flådene vuggede i den lidt for kraftige bølgegang, der var på Boller sø denne dag. Mellem de obligatoriske citater fra "Flådens friske fyre", hev vi et par Gedder op i størrelsesordenen 45-60 cm. Jeg havde haft et mystisk hug på mit flåd med skalle, hvor min 0.40 line var bidt over ovenover forfanget, med tandmærker i linen til følge. Min prop lagde stadig ude ved åkanderne, og jeg forsøgte at kaste efter den, for at få den på land.
Om det var det der havde vagt opmærksomhed, hos min kommende modstander ved jeg ikke, men mens jeg sad og smséde, for at lukke en handel med en sjællænder på "gul&gratis", spurgte Daniel hvor mit flåd var. Jeg svarede, at det lagde ved åkanderne igen, hvorefter han spurgte hvor?. Flådet var væk, og jeg røg op af stolen og gav et solidt modhug. Daniel havde fortalt mig, at den gedde han tog på 9,2 kg, bare borede sig mod bunden, og det var lige præcis den følelse jeg stod med lige nu. Jeg begyndte at blive lidt nervøs, og tænkte om min nordjyske nærighed nu stod for fald. For den 0.40 line jeg havde på hjulet, havde jeg fundet i en rodekasse til en 10ér, og trekrogen havde været i en æske med 32 kroge for en 20ér i rema1000.. Jeg løsnede forsigtigt slirebremsen en smule, for at aflaste linen. Det resulterede bare i at dyret for fuld kraft, flænsede gennem vandoverfladen, og ud midt i søen, inden jeg havde noget at sanse noget som helst.. Daniel filmede nu seancen med sin tlf. og lagde den i græsset fra tid til anden, når chancen for at lande den bød sig......

Den stak af flere gange, men et par gange fik jeg den i nærheden af breden, for blot at se den stikke ud midt i søen igen. Jeg har før fanget fine Gedder (den største 5,5 kg), men for første gang, føle jeg ikke, at jeg havde magten. Jeg var statist i ca. 10 minutter, før Daniel kunne gafle den med nettet.
Vi var begge euforisk, og tommestokken og vægten, blev flået ud af fiskekassen. 111 cm, og 10,7 kg. Vi forsøgte at få krogen ud, men den var forsvundet ned i det lukkede halshul. Så snøren måtte kappes, og fisken blev båret tilbage i det rette ellement. Efter at have holdt den i halen, og kørt den frem og tilbage i vandet et par gange, satte den i et hidsigt ryk kurs mod dybet igen.
                                                                                           (Selve fighten, fylder desværre for meget)

Jeg smed mig i stolen, og sad bare og gloede ud i luften... Adrenalinen hamrede i kroppen, men samtidig var jeg fuldstændig handlingslammet.. Jeg sad og tænkte, at dette kunne være den eneste gang i mit liv, jeg oplevede at krydse de magiske 10 kg, og jeg håbede af hele mit hjerte, at krogen kunne komme ud af halsen på den ene eller anden måde. For den kæmpe fortjente livet. Limit you kill, har aldrig stået mere klart for mig end nu. For en sådan begivenhed, som jeg lige havde været så heldig at få, fortjener i den grad respekt! Jeg fiskede lidt mere, Daniel og jeg talte lidt om det vi lige have oplevet, og derefter gik jeg hjem i seng, for at ligge og stirre op i loftet den næste halve time.. THANK YOU NATURE!!

 
Nyt: Nu kan fighten ses på youtube:-)

                                                     http://www.youtube.com/watch?v=IwJ-JnFkoKc

søndag den 16. juni 2013

En dag ved søen med Daniel og pigerne.. Tøsen har selv hevet den på land- Men skulle ikke selv holde den ved fototagning:-)
Siden 8.klasse har jeg haft en interessefælde, og den dag i dag er han stadig min bedste fiskebuddy! Der er ikke det fiskevand, eller den fiskeart, som jeg og Daniel ikke har vendt bunden i vejret på:-) Vi er for øjeblikket på fisketur 5-6 gange om ugen- det kan opstår pludseligt. En sms fra den ene til den anden, og 30 min senere står vi ved vandet. Uafhængigt af hinanden kan vi handle tænke ens omkring fiskeriet. F.eks. Havde jeg taget et billede af en kanon udsigt udover havet, med solen som baggrund, og lagt det som baggrund på min tlf. Jeg viste Daniel det, og han grinede og viste sig sin baggrund- det var af den samme udsigt, taget på den samme fisketur, fra det samme sted- uden vi havde talt om det:-) Vi skal ud og fiske i aften. Har lige sat og tænkt på, at jeg vil se om ikke jeg kan få en stor aborre, da Daniel skriver om jeg ikke tager små skaller med, da han vil se om han ikke kan narre Aborrene i aften.. Af og til FUCKING SPOOKY! Herunder ses Daniel med en Gedde på 9,2 kg. taget på en lille spinner på en 7 kg´s line. Jeg havde bad wipes gennem hele kampen, og da jeg endelig fik den i nettet gik dette i stykker på kanten af søen, så vi begge måtte kaste os over dyret, og slæbe det i sikkerhed. Den blev selvfølgelig nænsomt genudsat- Mit fiskerimantra: Limit your kill!
Er så småt begyndt på indoktrineringen af ungerne. Her er lidt billeder af en dag ved søen med sønnike... Juice, kiks og fascination af dyrelivet omkring søen, er mindst lige så vigtigt som fangsterne, når ungerne er med.. Og bliver Juice erstattet af kaffe, er faderen faktisk enig:-)


 Gedde på 65, taget på skalle. Suder taget på orm, og Gedde på 80 cm. taget på skalle- Alle hevet på land af sønnike ved boller sø:-)
Siden jeg fik min første fiskestang, gennem et kupon-katelog, som 6 årig, har jeg været solgt! Det er som en bog der aldrig ender- Man bliver aldrig helt færdig med det. Der er altid et vand der skal forsøges, altid en art der skal udforskes Når man sidder og kigger på proppen, kan der opstå en hel meditativ atmosfære. Der er dage, hvor jeg kan sidde og kigge på proppen, og tænke, at jeg er ligeglad med om den går under. Bare jeg får lov at være i naturen!- lige nu og her. På denne blog vil jeg ligge fiskebilleder ind, af mig og mine kammeraters fangster, samt historier og rapporter om disse- Enjoy:-)