onsdag den 31. juli 2013

Anne II

Så blev Anne II sendt på sin jomfrurejse. Var med Daniel og hans svigerfar på havet i hans Jolle for første gang i dag. Vi fik en del Makreller, en hornfisk, en skrubbe og nogle Fjæsinger. Troede egentlig sidstnævnte var smuttet, men der tog jeg så fejl. Der var en del vind, men da den kom fra vest, var det ikke uudholdeligt. Vi drev dog en del, hvilket gav både fordele og ulemper. Fordelene var, at vi fik affisket et større areal, og derved lettere kunne ramme makrelstimen. Ulempen var, at der var fralandsvind, og vi dermed drev hurtigt til havs. Da vi drev ud, skiftede jeg til bundrig og børsteorm, og det fangede jeg så en hornfisk og to makreller på??!! Men en rigtig fin tur, hvor de fleste af makrellerne blev fanget ud for det røde molehovede. Skipperen så også selv tilfreds ud:-)
 

tirsdag den 30. juli 2013

Ålejagt

Var for nogle dage siden med Daniel ved stenene i Frederikshavn. Fik en lille sej, og Danielzan fik 2 små flade. Der blæste en del, hvilket gjorde det ret umuligt at fiske. Er vinden i syd/vest, er det ikke godt at fiske der! Der var vindstille i Tårs, men vindretningen gjorde fiskeriet svært... Og så var der en løsgående hund, der gjorde sig den ulejlighed, at pisse op af min fisketaske- af hjertet tak. Det var kun Daniel der så den gøre det- hvilket også er grunden til den stadig trækker vejret.

I går tog vi ud i en sø, hvor vi for 5-7 år siden tog nogle store ål. De udeblev i går, men Daniel fik en smule Suder og Karper, fanget på orm og Majs. Vi fiskede med små skallestykker, og der var flere gange hug på dem, men meget forsigtigt- og meget mystisk...!! Det er en mystisk sø- for Heroes of Might and Magic 3 fans- en rigtig "Hydra Pond"! Der er ikke Gedder og Aborre deri, så hvad der huggede er lidt en gåde.. Har på fornemmelsen, at det bliver efterforsket igen snarest!

onsdag den 24. juli 2013

Ferie med ungerne

Ferie!! Er ikke typen, der drøner af sted på ferie hver sommer. Kan bedst lide bare at slappe af herhjemme, og se hvad der byder sig fra dag til dag. Havde aftalt med ungerne at Marcus skulle med på fisketur Mandag, og Isabell Tirsdag.
Mandag havde jeg taget Marcus med til Boller sø. Havde tilpasset alderen/barnet lidt til fisketuren, og da Marcus er 3 og har krudt i røven, skal der helst ske noget. Derfor en orm i vandet, efter Aborre og skaller. De var noget sløje i sommervarmen, men vi fik da et par hug, og et par fisk:-) Han skulle dog ikke holde dem selv, men vi tog en Aborre med hjem, der havde slugt krogen- den kunne han godt bære hen og vise mor:-)

 
Mandag aften tog jeg til Frederikshavn, for at grave sandorm. 26 stk på 7 kvarter!! Skal satme have allieret mig, med nogle proffesionelle, for det er sku ikke godt nok! Havde en temmelig smadret ryg. Men mere end rigeligt til næste dags fiskeri..
Var Tirsdag af sted med tøsen. Isabell har set mig tage en del fladfisk med hjem fra Frederikshavn på det sidste, og da jeg spurgte hvad hun kunne tænke sig at fiske efter, faldt valget på disse. Vi startede ved stenene med Juice og en morgenkage. Jeg havde store forventninger, men klog af skade, er dette ofte farligt. Det eneste der bed, var krabberne, og mine forhåbninger om at tøsen skulle fange sin første fladfisk, begyndte at skrumpe. Vinden havde vendt til øst, og der blæste en del, så efter en halv time begyndte hun at snakke om om vi skulle hjem. Vi trak ind på molen, hvor jeg kunne regne ud, at træværnet mod havet, ville give læ til at fiske ind mod havnen. Det hjalp lidt på optimismen hos os begge, og der begyndte så småt at komme nogle småbid, og da jeg gav modruk på et af disse, kunne jeg mærke "kryds på klingen". Isabell halede den ind, og en meget stolt (fars) pige, kunne hale sin første spætte på land, på 29 cm.

 
 
 
Normalt spiser hun ikke fisk, men da denne blev lavet til fiskefilet, svømmede den gladeligt gennem halsen, og ned i maven- i selvskab med godt med Remulade ;-)
 

 
 
Næste uge har jeg ferie uden familien- det har Daniel også, så jeg er ret sikker på der vil blive lavet noget seriøst fiskeri i denne uge.
 
 

søndag den 14. juli 2013

Drama på stenene

Var Lørdag en tur i Frederikshavn, for at fiske fladfisk. Vi startede med at forsøge at grave vores egen sandorm.. Et meget stort arbejde, i forhold til udbyttet... 4 store orm, og et par små, blev det til. Men ud at dette fik vi 7 fladfisk på land, hvor 6 af dem holdt målet, så på det punkt, var det  fint:-) Vi kørte efterfølgende ned og købte nogle sandorm, så vi var klar til næste tur Søndag, hvor vi skulle mødes kl.05 hos Daniel.
 

 
 
Ville gerne have haft Jørgen Leth til at kommentere dagens fisketur, med sin lyriske malerpensel. Det var et drama med op og nedture. Lad os starte med det værste. Daniel ville gå de 10 meter hen til mig, over de store sten, hvor jeg sad, men i processen gled han, og slog hovedet ned i en af de store sten. Jeg sad og ventede på at der skulle komme et morsomt udbrud fra hans side, men det udeblev, og jeg måtte hen og se til manden, der var tydeligt groggy efter mødet med stenene. 15 Minutter senere, kunne vi heldigvis tage det hele med et smil, men hans klossethed kostede lidt mærker:-) Kan nu bryste sig med, at have fået "hovedet på blokken" ;-)


Efter dette lille drama, begyndte de flade at melde sin ankomst. Og vi fik en enkelt hver. Martin havde ved gårdsdagens biograftur, sagt at han ville kigge ned, og ved otte tiden ankom han med futsko og sodavand. Det var der også plads til, for Daniel havde netop stemplet ind i "den hemmelige klub" (yderligere beskrivelse af denne finder ikke plads, på denne sobre blok).
  Vi fandt ud af, at havde vi ikke haft hug i ca. 10 min, skulle vi lige køre et par gange på hjulet, og vente igen. Det tændte skrubberne og rødspætterne, og ofte gav det efterfølgende hug. Det blev til 15 stk, hvor af 13 holdt målet. Og for mig, var det helt perfekt, for jeg er ikke en mand der på nogen måde, ynder at spise det jeg fanger- desværre. Men lige netop fiskefiletter kan jeg lide, og det tilføre nu engang fiskeriet en ekstra dimension, at man kan spise det man fanger! Så selvom det tog et stykke tid at rense, flå og filetere fiskene, blev det gjort med et smil på læben. I aften står den så på fiskefiletter, og pigerne i huset har bebudet, at de ikke deltager i festmåltidet, så håber sønnike vil gøre mig selvskab:-) 6 skrubber blev givet til svigerforældrene, kørte ned til ungernes oldemor med nogle filetter, og gav ligeledes en  håndfuld til genboen. Kan ikke huske, at jeg nogensinde har oplevet så godt et fiskeri efter fladfisk. Skal uden tvivl snart ud efter dem igen!
(Hemmeligt fladfiskemøde) 

fredag den 12. juli 2013

Var på molen i Frederikshavn igår. Vi havde gjort vores forarbejde godt, og havde gået med net på det lave vand, og fanget en del af de fødeemner, som er omkring området. Hesterejer, muslinger, småfisk og små krabber. Men det store eventyr udeblev desværre, og det eneste der kom på land, var en makrel, som gik på et stykke sild fra fryseren. Havde dog et par hug på bobleflodet med sildestykke, så makrellerne har meldt deres ankomst:-)

søndag den 7. juli 2013

Bålmad

Har egentligt tænkt lidt over, at jeg måske skulle have indlemmet ture i naturen, på denne blog, da det også er noget jeg syntes er fucking fedt:-)
Bål, mad over bål, og et par pilsnere med gutterne, er da for fedt- eventuelt krydret med lidt kaneltobak i vandpiben- så køre bussen!

Var en tur ved Barholthytten i går, hvor vi lavede bål, gik på junglesti, og kørte på svævebane- og jo vi er 32, og hvad så;-)
Med mad over bål, er der selvfølgelig de klassiske snobrød, som vi også lavede i går. Og hvem har ikke prøvet at æde de alt for søde smeltede marsmellows mellem to mariekiks.
Men fatisk er det pisse et, at lave et udmærket måltid over bål.
Her er opskriften som jeg altid bruger til 2 personer.

Ingredienser:
Pastaskruer
1 Ds.flåede tomater
2-3 pølser eller en ds. cocktailpølser (kan udskiftes med alt muligt kød)
2 skrøllede gulerødder skåret i skiver.
½ Løg (er der grønsagsrester i køleskabet, f.eks. Majs, forårsløg, ananas, peberfrugt mm.- smid det i!)
½ tsk salt.
½ tsk. Balsamico,timian, eller oregano.
evt. en ds. kokosmælk.
vand.

Tag en foliebakke med låg.(en til 9 dl, passer til en ikke alt for sulten voksen).
Put ingredienserne i, og rør det rundt med en ske, så det er godt blandet. Det er meget vigtig at bakken kun er fyldt halvt op!

Fyld nu bakken op med vand, sæt låget på, og pak den godt ind i sølvpapir- like this.


 Når bålet er tændt, og der er godt gang i nogle store "kævler", bredes bålet lidt ud, så foliebakkerne kan stå i flammerne. Sæt maden ind i bålet, og vent 25 minutter. Det er meget vigtigt, at bakkerne står vandret i bålet, så væsken ikke løber ud af bakkerne, og ud i bålet, da maden ellers brænder fast.
Falder bålet sammen under bakkerne, skal de straks rejses op. (hav to pinde klar til at kunne rejse dem op med.)



Efter 25 minutter, tages de ud, og åbnes, og spises med ske- Bon appetit:)


Vi forsøgte som noget nyt, at lave stegt flæsk over bål i går. Det blev ikke som på panden, men er man til det bløde, og ikke det sprødstegte flæsk, er det ganske udmærket. Dog bliver sværen tæmmelig brændt, da det næsten skal holdes i flammerne for at blive stegt- husk salt.

torsdag den 4. juli 2013

Sommer i naturen

Siden jeg sidst har blogget, er det blevet til 2 fisketure. En enkelt ved Guldager Sø, og en enkelt ved boller sø. Guldager kastede ikke noget af sig- bortset fra Daniels studenterbrød:-)
Apropos studenterbrød Tjek den her: http://www.youtube.com/watch?v=l7wA82EzGjA
Boller sø gav en okay fin Aborre, men ikke det store.


Guldager sø er for mig lige med total afslapning. Der var en del aktivitet midt i søen, og vi er ret sikre på, at det er et par regnbuer, der stadig er tilbage, fra den gang, hvor de blev sat ud. Overvejer kraftigt, at tage flyderingen ud med fluestangen, eller spinnestangen med flue og bombarda- nedkæmpes skal de, og i fryseren med de skide tamfisk:-)
  Har brugt en del tid i naturen, udover fiskeriet, på det sidste. Hyldeblomster saft og bålhygge med drengene samt bare at ligge i skovbunden, og lytte til fuglene og skovens lyde, har her stjålet overskrifterne.
  Efter selv at have fisket i mange år, er glæden ved at se andre, fange sine første fisk, blevet meget større. Specielt efter jeg selv har fået børn, er det fedt at se glæden når nogen fanger deres første fisk:-) Overvejer derfor at lave en underside til bloggen, kun om fiskeri efter forskellige arter- helt fra bunden. Kunne være dejligt at kunne åbne øjnene for andre. Kan jeg plante bare et "lystfisker-frø", er det umagen værd.