søndag den 7. juli 2013

Bålmad

Har egentligt tænkt lidt over, at jeg måske skulle have indlemmet ture i naturen, på denne blog, da det også er noget jeg syntes er fucking fedt:-)
Bål, mad over bål, og et par pilsnere med gutterne, er da for fedt- eventuelt krydret med lidt kaneltobak i vandpiben- så køre bussen!

Var en tur ved Barholthytten i går, hvor vi lavede bål, gik på junglesti, og kørte på svævebane- og jo vi er 32, og hvad så;-)
Med mad over bål, er der selvfølgelig de klassiske snobrød, som vi også lavede i går. Og hvem har ikke prøvet at æde de alt for søde smeltede marsmellows mellem to mariekiks.
Men fatisk er det pisse et, at lave et udmærket måltid over bål.
Her er opskriften som jeg altid bruger til 2 personer.

Ingredienser:
Pastaskruer
1 Ds.flåede tomater
2-3 pølser eller en ds. cocktailpølser (kan udskiftes med alt muligt kød)
2 skrøllede gulerødder skåret i skiver.
½ Løg (er der grønsagsrester i køleskabet, f.eks. Majs, forårsløg, ananas, peberfrugt mm.- smid det i!)
½ tsk salt.
½ tsk. Balsamico,timian, eller oregano.
evt. en ds. kokosmælk.
vand.

Tag en foliebakke med låg.(en til 9 dl, passer til en ikke alt for sulten voksen).
Put ingredienserne i, og rør det rundt med en ske, så det er godt blandet. Det er meget vigtig at bakken kun er fyldt halvt op!

Fyld nu bakken op med vand, sæt låget på, og pak den godt ind i sølvpapir- like this.


 Når bålet er tændt, og der er godt gang i nogle store "kævler", bredes bålet lidt ud, så foliebakkerne kan stå i flammerne. Sæt maden ind i bålet, og vent 25 minutter. Det er meget vigtigt, at bakkerne står vandret i bålet, så væsken ikke løber ud af bakkerne, og ud i bålet, da maden ellers brænder fast.
Falder bålet sammen under bakkerne, skal de straks rejses op. (hav to pinde klar til at kunne rejse dem op med.)



Efter 25 minutter, tages de ud, og åbnes, og spises med ske- Bon appetit:)


Vi forsøgte som noget nyt, at lave stegt flæsk over bål i går. Det blev ikke som på panden, men er man til det bløde, og ikke det sprødstegte flæsk, er det ganske udmærket. Dog bliver sværen tæmmelig brændt, da det næsten skal holdes i flammerne for at blive stegt- husk salt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar