lørdag den 10. oktober 2015

Et lystfiskerfrø er plantet



Tøsen og jeg, havde købt nogle bakker børsteorm, for at skyde efterårsferien igang med en omgang skrubbefiskeri.
Lørdag morgen blev Isabell inviteret ud og lege med en veninde, og da de to piger faktisk før, havde snakket om i skolen, at Frida gerne måtte komme med ud at fiske en dag, var det hele jo lige for. Vi pakkede tingene over middag, da vandet igen begyndte at bevæge sig mod højvande ved 14 tiden. Da vi andkom, var der desværre pålandsvind, der hvor vi planlagde at sidde. Men vi startede der. Som det ses på blokken, er Isabell ved at være ret miljøskadet, hvad angår fiskeri. Så derfor aftale mig og tøsen inden vi kørte, at uanset hvilken fiskestang der blev bid på, skulle Frida have lov at hale den første i land. 
Tøserne hyggede sig med Juice og snak på stenene, mens jeg hold øje med stangspidserne. Der var med jævne mellemrum, bud efter Børsteormen, men har krabberne mistænkt, for at tage for sig.. Havde udset mig et spot på læsiden af pynten, hvis ikke det gav noget hvor vi startede. Vi skulle dog gå et stykke, men pigerne var friske på det. Da vi halede ind for at flytte os, var der en lille sej på den ene stang. Frida fik dermed fanget den første første fisk, og den endte senere sine dage, i maven på hendes kat.
Da vi havde flyttet os til læsiden, var der gevinst med det samme. Efter 5 minutter, gav jeg et solidt modryk på et hug, og kunne med det samme mærke, at denne fisk var spændende. Jeg overlod scenen til Frida, og hendes første fisk ved havet over målet, var en realitet. En fin tyk skrubbe på 31 cm. 
Desværre døde fiskeriet lidt ud. Efter et stykke tid, kørte vi ind til havnebassinet, hvor vi kunne fiske mens vi stegte de obligatoriske pølser på stormkøkkenet. En fin fisketur lakkede mod enden, og vi tog hjem og fileterede fisken, så familien- og ikke mindst katten- kunne få lov at smage fangsten. Tøserne blev enige om, at de snart ville af sted igen, og det varmer et gammelt lystfiskerhjerte, at de havde en god tur, og var klar til den næste. Fedt at se glæden, og overraskelsen ved fangsten. Den kan man næsten bliver mere høj af, end at fange fiskene selv. Måske fordi man ikke får suset på samme måde, efter mange år med fiskeri? Det sus man ser hos børn/voksne der ikke normalt fisker- og fanger en flot fisk- er for fedt:-) Dog er glæden ved fiskeriet heldigvis stadig præcis det samme.