torsdag den 20. juni 2013

Klar til næste tur:-)

Adrenalinen fra dansen med "Madammen fra dybet", er efterhånden ved at have forladt kroppen. Har undersøgt hos fisk og fri, hvad fisken kunne banke barometeret op på, og det blev til en sølv-nål:-) Så den skal bestilles, når de får deres betalingsside op at køre igen.
I dag har jeg været ved at lave forfang. Nogle gange er man så forblændet af hvad man plejer, at man ikke ser de muligheder der ligger ligefor.
Jeg har altid købt forfang, men efter at have tabt med mange meter fisk, til Daniels hjemmelavede forfang, måtte jeg kapitulere, og kigge ham over skulderen.
Det er så simpelt som en trekrog, 0.60 line, og en svirvel-Bum! Tror simpelthen, at mange af gedderne i boller sø, har set så mange stålforfang efterhånden, at de har lugtet lunten. Var noget nervøs for, om det holdt til at en gedde smækkede sømkassen sammen om det. Men det bestod sin eksamen den anden dag:-)
 

 
 
 Søndag står den på kysttur. Altid fedt at fiske ved havet, man ved aldrig hvad man hiver med op:-) Håber på et par skrubber til mig og Daniel, eller måske et par horn. Makrellerne skulle også være på trapperne:-)
Det er dog ikke kun fiskeriet der er vigtig. Der er også den mest fantastiske udsigt fra Stenene i Frederikshavn. Fantastisk afstressende.
 

Daniel og jeg er også vældig enige om, at komforten er vigtig. Kage, gerne futsko, er en must have:-) Og ikke mindst caramel-kaffen:-) Fik den sidste bøtte i fakta, men man har da lov at håbe, at den ryger på hylderne igen. Ellers må vi prøve den med hasselnød:-) Men håber på noget stort søndag:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar