mandag den 17. juni 2013

D.16/6 var den dag jeg startede denne blog. Men det er nu ikke det, mine efterkommere vil blive historie-plaget med. Det er nok mere den efterfølgende fisketur, som de vil vende det hvide ud af øjnene over, når jeg tandløs sidder lugtende af gammelmands-pis i min rullestol, på bakkedahl plejehjem, og fortæller om netop denne fisketur for 25 gang i denne uge.
Jeg ankom til søen en halv time før Daniel. Jeg havde netop sluppet grebet, om halen på en lille 45 cm gedde i vandkanten, da jeg så ham i horisonten- heldigvis havde han husket sit fangstnet kunne jeg se,- mit eget har mildest talt overskredet sidste salgsdato!
Vi satte os til rette i campingstolene, hældte kaffen op, og gik i gang med sandkagen, mens flådene vuggede i den lidt for kraftige bølgegang, der var på Boller sø denne dag. Mellem de obligatoriske citater fra "Flådens friske fyre", hev vi et par Gedder op i størrelsesordenen 45-60 cm. Jeg havde haft et mystisk hug på mit flåd med skalle, hvor min 0.40 line var bidt over ovenover forfanget, med tandmærker i linen til følge. Min prop lagde stadig ude ved åkanderne, og jeg forsøgte at kaste efter den, for at få den på land.
Om det var det der havde vagt opmærksomhed, hos min kommende modstander ved jeg ikke, men mens jeg sad og smséde, for at lukke en handel med en sjællænder på "gul&gratis", spurgte Daniel hvor mit flåd var. Jeg svarede, at det lagde ved åkanderne igen, hvorefter han spurgte hvor?. Flådet var væk, og jeg røg op af stolen og gav et solidt modhug. Daniel havde fortalt mig, at den gedde han tog på 9,2 kg, bare borede sig mod bunden, og det var lige præcis den følelse jeg stod med lige nu. Jeg begyndte at blive lidt nervøs, og tænkte om min nordjyske nærighed nu stod for fald. For den 0.40 line jeg havde på hjulet, havde jeg fundet i en rodekasse til en 10ér, og trekrogen havde været i en æske med 32 kroge for en 20ér i rema1000.. Jeg løsnede forsigtigt slirebremsen en smule, for at aflaste linen. Det resulterede bare i at dyret for fuld kraft, flænsede gennem vandoverfladen, og ud midt i søen, inden jeg havde noget at sanse noget som helst.. Daniel filmede nu seancen med sin tlf. og lagde den i græsset fra tid til anden, når chancen for at lande den bød sig......

Den stak af flere gange, men et par gange fik jeg den i nærheden af breden, for blot at se den stikke ud midt i søen igen. Jeg har før fanget fine Gedder (den største 5,5 kg), men for første gang, føle jeg ikke, at jeg havde magten. Jeg var statist i ca. 10 minutter, før Daniel kunne gafle den med nettet.
Vi var begge euforisk, og tommestokken og vægten, blev flået ud af fiskekassen. 111 cm, og 10,7 kg. Vi forsøgte at få krogen ud, men den var forsvundet ned i det lukkede halshul. Så snøren måtte kappes, og fisken blev båret tilbage i det rette ellement. Efter at have holdt den i halen, og kørt den frem og tilbage i vandet et par gange, satte den i et hidsigt ryk kurs mod dybet igen.
                                                                                           (Selve fighten, fylder desværre for meget)

Jeg smed mig i stolen, og sad bare og gloede ud i luften... Adrenalinen hamrede i kroppen, men samtidig var jeg fuldstændig handlingslammet.. Jeg sad og tænkte, at dette kunne være den eneste gang i mit liv, jeg oplevede at krydse de magiske 10 kg, og jeg håbede af hele mit hjerte, at krogen kunne komme ud af halsen på den ene eller anden måde. For den kæmpe fortjente livet. Limit you kill, har aldrig stået mere klart for mig end nu. For en sådan begivenhed, som jeg lige havde været så heldig at få, fortjener i den grad respekt! Jeg fiskede lidt mere, Daniel og jeg talte lidt om det vi lige have oplevet, og derefter gik jeg hjem i seng, for at ligge og stirre op i loftet den næste halve time.. THANK YOU NATURE!!

 
Nyt: Nu kan fighten ses på youtube:-)

                                                     http://www.youtube.com/watch?v=IwJ-JnFkoKc

Ingen kommentarer:

Send en kommentar