torsdag den 30. juli 2015

Ry å/Kraghede sø

Daniel og jeg var i dag vendt tilbage til Ry å, for at se om vi kunne følge op på sidste års succes. Vi mødte en fisker ved vores ankomst, der flot kunne fremvise en havørred på ca. 70 cm. Den venlige mand, gav os et par tip, og oven i købet en spinner, så vi var mere end klar til at give den gas. Vi fiskede i ca 3 timer uden held, og vi besluttede os for at tage over i Kraghede sø, der ligeledes tilhører fiskeriforeningen i Brønderslev. Her brugte vi en god time på at fange 4 agnfisk! Og derefter 2 timer på at få et hug fra en Gedde, som jeg satte til. Men tror ikke den var særlig stor, så det var ok. Vi gik tilbage til åen, for at give den et par timer mere, inden vi tog hjem, men her fik vi desværre et træls gensyn, da der var blevet klippet grøde, og vi derfor slet ikke kunne fiske, for store grødeklatter. Så vi måtte "nøjes" med 8,5 times fiskeri:-) Selvom vi ikke fik en skid, havde vi en god tur, med pølser, øl, kaffe, futter, ostemadder, sodavand og underberg. Da Daniel tog sin underberg, reddede han hele turen, med den ralden og spytten, der kom ud af sprækken midt i hans fuldskæg. Vi mødte også en venlig mand ved Kraghede sø, der kunne fortælle lidt om måden de fiskede i Ry å. Så jeg tror bestemt vi snart vender tilbage, for der er flere ting vi gerne vil have prøvet af, i forhold til det de folk vi snakkede med i dag fortalte. Igen er det en utrolig åben forening, hvor folk gerne deler erfaringer med nye. Holdt op mod den forening jeg i min ungdom var medlem af, er det som nat og dag. Hjørring sportsfiskerforening- watch and learn!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar