fredag den 20. november 2015

Vandvittig tur, og ny PR!



Nyt udseende på bloggen. Syntes den nye skrift, er langt mere behagelig at læse. Havde bestemt mig for, at tage en tur til stenene i Frederikshavn, men ombestemte mig i sidste øjeblik, og tog en tur til Hirtshals mole. Jeg var kommet forbi dernede en dag, og set de tog fint med fisk der. Sidst jeg var i Løkken, var det med Sildefilet, og da det gav okay med hug, skulle den langt billigere løsning, forsøges igen. Det startede som i Løkken... Et par Villinger, og en lille Ising.. og troen på, at denne dag skulle blive noget særligt, var meget langt væk. Men pludselig tog fanden ved det hele. Villingerne, var forsvundet som dug for solen, og nu var der fine fladfisk over det hele. Et par andre lystfiskere oplevede det samme fiskeri. Det hele kulminerede, da jeg satte en ny pr. med dagens eneste skrubbe- men en gut på 40 cm! 

  

Resten var spætter og isinger. Efter ca. 3,5 time, havde jeg 11 der holdt målet, og havde sat nogle stykker ud igen. Efter at have sammenlignet fiskene ved rensning, kunne jeg konstatere, at isingernes filetter, var væsentlig pænere i kødet end skrubbers normalt er. Ser virkelig frem til næste tur- og glæder mig over sildens succes til de flade! Der var pålandsvind fra Nord, og det blæste 2 m/ i sek.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar