onsdag den 22. april 2015

Fridag fra job- og detekting.


Den detektor, den detektor... Det er så let at vælge den, istedet for at skal pakke fiskeudstyret, og voldsomt vanedannene er det ligeså. Men idag på min fridag, havde jeg besluttet mig for, at fiskeudstyret SKULLE have noget gymnastik. Havde ligeledes hørt, at sildene havde ramt Nørresundby.. Det var voldsomt fristende, men der er et stykke vej derud, og en kaj fyldt med fulde grønlændere og motorisk hæmmede folk, der hele tiden kaster over ens line, fordi man står så tæt, talte på den anden side voldsomt ned. Det krydret med, at ens fiskeudstyr er klinet ind i skæl efterfølgende, gjorde at valget, i sammenråd med Daniel, faldt på en tur i fiskepark i stedet.
Vi plejer at tage Dvergdved, men Daniel foreslog Bindslev istedet. Så den tog vi. To ture i denne fiskepark havde ind til videre kastet én fisk af sig for mit vedkommende, så forventningerne var ikke tårnhøje. Men det er jo tit i sådanne situationer, at eventyr opstår:-) Efter ca. 10 min havde Daniel den første på en Mepps 3 Black fury med røde prikker. Jeg satte en Mepps 2 Black fury med gule prikker på, og 10 min senere, havde jeg min første på land. 
Kaffen og kagen, begyndte at prikke os på skulderen, så Daniel satte orm på, og jeg Hvidløgs-powerbait på bunden. Fik lige ild i piben, før der var bud efter baiten, og en ny fisk kom på land. Inden kaffen var overstået, fik jeg en mere på bait. Efter dette, var det tid til at eksperimentere lidt. Har for et stykke tid siden indvisteret i noget der hedder Slowfish, og fangsten med dette, har desværre afspejlet agnens navn. Men i dag fik jeg hurtigt det første nap, og ikke længe efter, fik jeg så min første fisk på dette, dagens største på små 3 kg. Daniel var ved at trænge til en fisk mere, men da jeg igen trængte til en pibe tobak, måtte hvidløgsbaiten igen i brug. Det gav to stk mere til undertegnede. 7 fisk på 3 timer er i den grad godkendt, og prisen er til og med 20 kr. billigere for 3 timer, end hos Pedersen i Dvergdved. Alt i alt en fantastisk tur.. Men glæder mig stadig mere til der kommer gang i kystfiskeriet:-)
PS. Du var god med nettet i dag Daniel;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar