søndag den 24. november 2013

Da Jorden så småt er begyndt at fryse, gik jeg ned i garagen for at se om jeg ikke godt nok stadig ejede en fiskestang. Det gjorde jeg- så af sted mod havet efter de flade sammen med Jensen og Pedersen. Pedersen sørgede for agnen, mens Jensen lavede kaffe, og undertegnede havde middagsmaden og stormkøkkenet med.

 
 
Der gik en time før Daniel overhovedet fik snøren i vandet, og da vores faste leverandør af børsteorm, havde meldt pas, måtte vi ty til sildefiletter.. De har før vist deres værd på disse kanter, men er så absolut ikke nummer 1! Vandet var grumset, og snakken gik, så fiskeriet var ikke synderligt effektivt. Daniel gav komforten et hak opad, ved at medbringe Hindbærsnitter, Morten gav den et ekstra pift med bland-selv slik,- det blev så skyllet ned med mit medbragte gløgg.. Med andre ord- vi sprang komfort-rammen. Dagens fangst var ganske beskeden.. En søstjerne..

 

 

 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar