lørdag den 21. september 2013

Havde taget tøsen med til Dvergdved fiskepark, fordi hun gerne ville forsøge at fange en regnbueørred. Hun øvede sig at kaste ud, og fik ved denne lejlighed krogen til at lave en flænge i fingeren, hvilket gjorde at humøret i de næste minutter var ganske dårligt! Heldigvis blev vi reddet af fiskeriet. Vi havde startet med Powerbait på den ene stang, og "Slowfish" på den anden. Sidstnævnte skal godt nok snart til at vise sit værd! Har fået det anbefalet, men har ikke fanget en skid på det endnu! Havde skiftet powerbaiten ud med en regnorm, og da der er skaller i søen, blev jeg ikke voldsomt oprevet, da proppen rørte på sig. Men måden den få sekunder efter gik under på, indikerede, at det var en større fisk. Jeg gav derefter et solidt modryk, og overlod så resten til tøsen. Det var en rigtig flot Guldregnbueørred, hele finder, god kondition, og den gav hende kamp til stregen. Heldigvis, nåede jeg lige at stile slirebremsen lidt, mens hun kæmpede med den. Efter et stykke tid, hvor jeg havde forsøgt at nette den to gange, fik jeg den endelig i nettet. En flot fisk på 52 cm, og 2,2 kg. Ikke dårligt som den først fangede regnbueørred. Hun var da heller ikke til hverken at hugge eller stikke i bagefter, som det ses på billedet. Ser man på farverne, er det også en rigtig prinsessefisk.
 
Lidt efter fik vi de obligatoriske pølser på stormkøkkenet. Fiskene ville ikke det store. Men vi fik hvad vi kom efter. Isabells første regnbueørred:-)
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar