søndag den 1. juni 2014

De sidste orm...


Dagen efter fladfiskene var i hopla, havde vi stadig ca. halvdelen af ormene igen. Vi tog derfor tilbage på "pynten" for at se, om der skulle være lige så godt fiskeri denne dag. Til min store overraskelse, skete der ikke en skid. Men i forhold til dagen før, var der nu højvandet. Vi havde taget stormkøkkennet med, og jeg foreslog derfor tøsen, at vi gik over på møllen, hvor vi kunne stege pølser, mens vi fiskede.
Efter truslerne i mit sidste indlæg, var møllen denne dag sin opgave voksen. 3 fine skrubber blev det til mens vi spiste pølser, den største på 35 cm. Da der var "fars dag", gav tøsen mig en tegning hun havde lavet, af at vi fangede skrubber på møllen. Hvad kunne man ønske sig mere?? :-) Der blæste lidt mere, det var tidligt om morgenen, og vinden var gået over i syd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar